tirsdag den 16. januar 2018

Jeg trækker mig

Jeg er gået i hi.
Midt i december 2017 lyttede jeg nemlig endelig til min krop. Det blev en banal, men voldsom maveinfektion, som bare ikke ville slutte, der endelig fik mig til at standse og høre efter.
Min krop har ellers talt til mig gennem efterhånden mange år, højere og højere: Flere kollapser af stresshormonbetinget forhøjet blodtryk, en periode med diabetes, konstant voldsomt søvnbesvær, flere og flere og voldsommere og voldsommere smerter (i ryg, skuldre, nakke, kæbe og hoved) samt tiltagende, nu konstant træthed. Jeg har taget småpauser og mange beslutninger om at passe bedre på mig selv, men grundlæggende har jeg altid bare taget et par smertestillende piller og presset mig selv videre og videre og videre, fordi der liiige var noget, der skulle klares, burde ydes, var venligst at gøre. Jeg har i den grad brændt mit lys i begge ender.
Jeg må indse, at jeg er grundigt brugt og decideret nedslidt efter en lang række år i konstant højt alarmberedskab i forbindelse med div. personlige relationer, men også i forbindelse med mit forfatterarbejde og forsøgene på at opnå en anerkendelse og en indtjening, som ikke helt blev som håbet.
Jeg er udbrændt, kort og godt.

Så i samråd med min kære mand står jeg nu i en alder af 57 år simpelthen af, trækker mig fra forfatterlivet og giver mig til at passe på mig selv.
Jeg glæder mig over, at de mennesker, som betyder mest for mig, nemlig min mand og mine børn, støtter mig i min beslutning. Og over, at jeg, også da jeg meldte min beslutning ud til en lidt videre kreds, kun oplevede empati, venlige kommentarer - og uventet dyb klangbund.

Foreløbig koncentrerer jeg mig om at komme til kræfter (og gå mine lange ture). Til det at komme til kræfter hører også at mærke trætheden og det, der har slidt. Jeg bruger lige nu en del energi på at forarbejde det mangeårige samspil med en familie i min omkreds, en familie med store følelsesmæssige problemer, som blev forsøgt skjult, men havde voldsomme effekter på en af mine kære og mig.

Tusind gange tak til de læsere, som i årenes løb har glædet mig med positive kommentarer og spørgsmål til mit værk.

De fleste af mine bøger kan NB stadig købes samt lånes på biblioteket og/eller eReolen.

Godt nytår til alle!

tirsdag den 21. november 2017

Augsburger Puppenkiste

Hun tåler ikke sandheden om die Augsburger Puppenkiste,
så vi ifører os pink og candyfloss og gentager de vanlige scener,
mens afkommet skyder hinanden og hænger sig i kulissen


.
© 

tirsdag den 10. oktober 2017

Grauballe Mose

De råbte igen og igen, at selv tuerne i mosen var farlige
Jeg græd, tog dem ved hånden
Så kom dagen. De kastede mig ud i Grauballe Mose og gik

Jeg fandt nu og da tuer, som kunne bære,
og enkelte nætters sammenkrummet søvn

Nu når råbene mig igen



©