torsdag den 24. april 2014

Få et boost af håb og energi med bog om aktivist-bedstemødre

Grandmother Power af den estimerede amerikanske fotojournalist Paola Gianturco anbefales varmt
Jeg læser i øjeblikket Grandmother Power af den estimerede amerikanske fotojournalist Paola Gianturco og vil anbefale bogen meget varmt.
Bogen dokumenterer i ord og (meget fine) billeder, hvordan bedstemødre over hele verden i disse år slås for at skabe en bedre verden for deres (og alle andres) børnebørn.

Vi møder blandt andet bedstemødre i Swaziland, der tager sig af AIDS-forældreløse; indiske bedstemødre, der bringer sol-energi til mørklagte landsbyer; israelske bedstemødre, der dæmper deres soldaterbørnebørns fremfærd over for palæstinensere; argentinske bedstemødre, der lærer børn at læse ved at læse historier for dem og irske bedstemødre, der underviser i slowfood.
Bevægende, overraskende og inspirerende.

En dejlig gave til den bedstemor, du elsker; eller til den mor eller veninde, som er lidt trist over at være i eller forbi overgangsalderen.
Eller en gave til dig selv, hvis du trænger til at blive mindet om, at der er masser af saft, kraft og mening i kvinder - også i dem over 50 :-)

Simpelthen så dejlig, positiv og informativ en bog! 


Gianturcos værker har blandt andet været udstillet af United Nations og UNESCO.

NB: Alle forfatterhonorarer for denne bog doneres til Stephen Lewis Foundation - Turning the Tide of AIDS in Africa.

Se mere om bogen her:

Grandmother Power (e-format)

Grandmother Power (alm. bog)


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.