Fra den afdødes hus

Anna Klahns debutdigtsamling "Fra den afdødes hus" er netop blevet udgivet på forlaget Weltscherz.
Anna har tidligere været publiceret i Slagtryk og norske Kamilla.

Papirbogen kan købes (i begrænset oplag) via forlaget (se link nederst).

E-bogen fås i alle netboghandler.

Link til forlaget - hvor papirbogen kan bestilles.

Ny anmeldelse: Fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”

Ih, der sker så meget godt og spændende for mig på bogfronten lige for tiden, at jeg næsten ikke selv kan følge med. Og minsandten om der ikke nu er dukket en helt SPRITNY SUPER-ANMELDELSE op af JEG FÅR DØDEN! Anmelder på Saxo, Gitte B. giver 4 af 5 stjerner og skriver:

"Jeg får døden, af Ane-Marie Kjeldberg, er en anderledes krimi fyldt med alternative behandlere, store livsfilosofiske tanker og overvejelser og et kæmpe persongalleri, som forfatteren på fineste vis formår at holde sammenkædet.

Sygehuspræsten Ester og den unge psykolog Andreas finder hinanden i et fællesskab omkring den afdøde Hellle, da kæresten Minnanette står ved hendes dødsleje på sygehuset og har brug for støtte i sorgen over tabet af sin livsledsagerske.
De to undres over den måde Hellle er død på, og det sætter gang i en større undersøgelse fra deres side, hvor de kommer i kontakt med en masse mennesker, fra mange forskellige miljøer i Danmark.

Begge hovedpersoner er intelligente og vidende mennesker, som ikke giver op uanset de udsættes for trusler på egen person. Ane-Marie Kjeldberg fører os igennem dette brogede galleri med sikker hånd, og hun lader jævnligt hovedpersonerne repetere forløbet i form af samtaler, hvor de to selv forsøger at samle trådene i den her spegede sag, som måske - måske ikke - er en forbrydelse.

Forfatterens debutkrimi er en fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”, og hun holder spændingen lige til det sidste."

Lindhardt & Ringhof har genudgivet min roman Fred og Ro

Lindhardt & Ringhof har nu genudgivet min roman Fred og Ro i e-form. Nyt omslag (flot) og ny bogbeskrivelse. Interessant at se en ny redaktørs opfattelse af bogen:

"Danske Miriam forelsker sig i den tavse Hannes. Hans tyske accent drager hende, og alt hvad han ikke har ord for, siger han med kroppen. Han forfører hende helt til Sønderjylland, hvor de flytter ind i en længe på svigerforældrenes gård, Unter den Linden. 

På gården ånder alt fred og ro, mens kaffen brygger og kagen er i ovnen. Under overfladen lurer dog mange års fortielser af forræderi, skyld og krænkelse. Glansbilledet krakelerer for hvert skeptisk spørgsmål Miriam stiller sin nye familie.

Fred og ro er en roman om familiehemmeligheder, der trækker spor generation efter generation. Det er også en historie om det tyske mindretal i Danmark og om at føle sig fremmed i det land, man bor i."

Bogen kan købes i alle netboghandler.

'

Ny anmeldelse: "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!"

Ny dejlig anmeldelse af min krimi 'Jeg får døden'.

Citater: "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!" "Denne krimi er anderledes." "Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu."

Se hele anmeldelsen på Københavnerliv.dk her.

De alt for selviske fotos - eller?

Jeg er flere gange blevet foreslået at få lavet professionelle forfatterfotos for at have ordentlige billeder, som pressen og forlæggere etc. kan bruge. Idéen er naturligvis at have præsentable billeder og ikke mindst: selv være herre over, hvordan man fremstår i forbindelse med avisinterviews etc. Hurtige presseskud falder ikke altid lige heldige ud - især ikke, hvis offeret hader at blive fotograferet og desuden virkelig har en evne at se mindre fiks ud på billeder.

Men jeg har vægret mig: Jeg har fundet det for selvisk at bruge penge på og for selvovervurderende eller forfængeligt på en eller anden måde. Selvfølgelig ved jeg, at mange forfattere får lavet den slags billeder - men lille mig? Var det nu nødvendigt? Og pænt ville det nok ikke blive alligevel, har jeg tænkt. Mine erfaringer med professionelle fotografer har ikke altid været lige gode - alt for hastige studie-seancer med stivbenede resultater.

I skoven med Dott Ovesen
Men jeg har dog længe haft kig på fotograf Dott Ovesen, da jeg kunne se, at hendes billeder havde noget særligt. Mange af dem var taget udendørs, og der var sjæl i dem - og ofte også glimt i den portrætteredes øjne.

Så i sidste uge sprang jeg ud i det og kontaktede Dott.
Og i går havde vi en knap to timer lang fotoseance. Den foregik dels her i mit hjem, dels i skoven oven for huset. Og det var sjovt! Også krævende, men helt grundlæggende sjovt. Dott gjorde meget ud af at finde ud af, hvem jeg var, og hvad mine billeder skulle bruges til. Vi havde først en lang snak pr. telefon - og i går indledte vi med at drikke en kop kaffe sammen og lige snakke tingene igennem igen. Under denne samtale noterede Dott sig naturligvis lyset i rummet, hvor vi skulle tage de første billeder, og hun var tydeligvis opmærksom på at få mig til at tø op, så hun kunne se min mimik etc.
Så gik vi i gang, tiden fløj - og i dag modtog jeg billederne - og jeg skrev straks efter bl.a. sådan her til Dott:

 Jeg troede kun, jeg havde to mulige ansigtsudtryk på fotos: Det, hvor dobbelthagen går fra øre til øre og cirka til knæene - eller det, hvor jeg smiler med tomme øjne og ligner en gammel, ramponeret 1800-tals-dukke.
Det har virkelig været sjovt at se, at nogle af de ansigtsudtryk, jeg følte, jeg kunne have, faktisk fandtes! 
Jamen hold da op, hvor jeg ikke fortryder, at jeg gik til dig! Det har virkelig været pengene værd. 
Stor cadeau til dig for din evne til at få et fremmed menneske til at tø op - og for din sans for at tune dig ind på, hvad det menneske indeholder! Uden tvivl den bedste fotoseance - og det bedste resultat - jeg nogensinde har været udsat for. Simpelthen!

Ovenfor og nedenfor ses et par af billederne.
Dott Ovesens hjemmeside er her. Jeg anbefaler hende meget varmt til alle, der har brug for fotos med liv og ægte udtryk

JEG FÅR DØDEN - nu med egen hjemmeside

Min krimi JEG FÅR DØDEN har nu fået sin helt egen hjemmeside.

Velkommen til at læse med her.

Underholdende og troværdigt

På Goodreads skriver bruger Svend Erik om min krimi 'Jeg får døden':
"En historie om det 'alternatives' forløjede grusomheder og forretningsmetoder, set med hospitalspræsten Esters og den unge psykolog Andreas øjne, i deres forsøg på at opklare et besynderligt dødsfald. 'Jeg får Døden' kommer rundt i et mystisk dødsfald og mærkelige kroge i den 'alternative' verdens kaos af magt, penge, fup & fiduser & numerologi på underholdende og troværdig vis."

Anmelder: "En opdagerduo med mange flere bøger i sig"

Der er kommet en ny - grundig og smuk - anmeldelse af 'Jeg får døden' på Litteratursiden. Louise C. Larsen skriver blandt andet:
"Det værste er sket, et brud helt inde i midten, der tager flere dødsfald med sig, og vi ved, at vi skal med helt derind, hvor alt forsøges skjult og omskrevet og allerflottest: Vi kommer ind, hvor slet ingen vidste, at vi skulle ind. Det er en slutning, som end ikke må antydes, men gennem hele krimien og dens lag på lag af sansninger, er det det uudsagte, som står klart i læserens indre billeder uden at være så meget som antydet i teksten."
&
"En person på alle måder udenfor danner indskudte afsnit mellem kapitlerne med overvejelser over egen usynlighed og umuligheden af at trænge igennem og mere kan ikke siges her, men enkeltstående sætninger, der hver især indeholder hele fortællingen, gåden og dens nøgle. En særlig smerte finder ord i disse afsnit, som er bogens smukkeste."
&
"Sansningerne flokkes på hver en side med en fornemmelse af dyrets vejring. Der indsnuses, lyttes, fryses og sammenlignes. "Hendes ansigt fik samme gråhvide farve som løvetand i frø" er en sætning, man straks genkender som Ane-Marie Kjeldbergs, og som i krimiens verden bliver en sansning til et muligt spor, der samles ind ind for at se, om der skulle opstå et mønster." 

Se hele anmeldelsen her.

Lindhardt & Ringhof udgiver min Jeg får Døden som lydbog!

Jeg er meget stolt og glad over endelig at have lov at fortælle, at Lindhardt og Ringhof har ønsket at lydbogsudgive min nye krimi 'Jeg får døden'!
Kontrakt er netop underskrevet - og bogen lydudkommer formentlig i løbet af et par måneder.

Bogen er oprindeligt udgivet af forlaget Candied Crime - og den flotte papirbog herfra kan naturligvis stadig købes via alle boghandler.

Krimisiden anmelder Jeg får Døden positivt :-)

Nu kommer de som perler på en snor! Den 2. anmeldelse af 'Jeg får døden' er netop dukket op. Den er fra selveste Krimisiden - og er, ligesom Litteratursidens forleden, positiv. Bibliotekar Lone Pedersen skriver blandt andet:

"Personerne Ester og Andreas har et fint samarbejde, og er et par spændende personer som vi sagtens kan følge en anden gang.
At scenen er sat i den alternative spirituelle gruppe, Jurten, gør den til en anderledes krimi. Der er andre vinkler på sagen og der er andre forholdsregler for vores hovedpersoner at tage. Og forfatteren behandler den spirituelle verden på en sober måde. Og som et fint afsæt til sin krimi.
Samtidig er vi på velkendt grund for forfatteren. Hun kender sin by og lokalområde, Silkeborg og omegn. Og det mærkes ofte i bogen."

Forfatteren er glad!

Se hele Krimisidens anmeldelse her.

(Og hvis der PS stadig står i anmeldelsen, at bogen delvis foregår på Cuba, så er det altså en fejl, som formentlig rettes i dagens løb smile-humørikon )

Første anmeldelse af Jeg får Døden: "Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere."

Jeg får Døden fik mandag sin første anmeldelse og jeg er meget, meget glad - bibliotekar Erling Lykke anmelder særdeles rosende på Litteratursiden og skriver blandt andet:

"Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere. Det er forfatterens første krimi. Plottet er gennemtænkt og elementært spændende, og forfatteren formår at holde spændingen til det sidste. Med mellemrum afbrydes romanens fremadskridende handling af den formodede gerningsmands tanker. Det tilføjer historien en vis gysereffekt og bidrager til at øge spændingen. Persontegningen virker ægte og troværdig."

Er dybt rystet. Virkeligheden overgår mine værste krimiforfatter-fantasier

Nogle gange overhaler virkeligheden fantasien. Det er netop sket for mig.
Min nyudgivne krimi 'Jeg får døden' handler om mord i alternative helbreder-kredse, og dens omdrejningsakse er det faktum, at en del alternativ behandling er af det gode - men at der desværre også på feltet findes samvittighedsløse typer, der udbyder nytteløse behandlinger mv. og udstikker dybt betænkelige leveregler.

Efter at have set Kontants udsendelse om Kay Hougaard, en 'religiøs freelance-guru' (som Mikael Rothstein kalder ham), der holder kurser i at ophøre med at spise og drikke og i stedet "leve af lys", er jeg trods min krimis emne chokeret.
Dybt chokeret over, at min bog overgås så voldsomt af virkeligheden. For der er (præcis som i min krimi) skrøbelige og desperate mennesker, der hopper på kyniske menneskers letkøbte ord - og i dette tilfælde fra virkeligheden sulter og tørster sig til døde.
Det har jeg skrevet lidt om på Litteratursiden.

'Jeg får døden' i Stiftstidende og Ugebladet Skanderborg

---

Artikel i Århus Stiftstidende 28. sept. 15
---

Artikel i Ugebladet Skanderborg 29. sept 15

Jeg blev interviewet på Ordlaboratoriet - om at være hybridforfatter og lidt om 'Jeg får døden'

Der er et grundigt interview med mig på Ordlaboratoriet i dag.

Det handler om at vælge at være en flyvsk hybridforfatter (eller om bare at blive det) - og så er der også lidt om min nye krimi 'Jeg får døden'.

I fornemt selskab

'Jeg får døden' nævnes på Krimifan.dk's liste over september-krimier 2015. :-)
Og her er jeg i godt selskab - med blandt andre Liza Marklund, Stephen King og Jo Nesbø

Midtjyllands Avis fortæller om 'Jeg får døden'

Også Midtjyllands Avis, dagbladet for hele Silkeborg-egnen, har her i weekenden omtalt min Silkeborg-krimi 'Jeg får døden'. 

Hvor er det dejligt med interessen for min bog! 
Også selv om bibliografien her lige er blevet lidt kort i det. Til gengæld afslører man, at flere af bogens scener foregår i Ry, men at selve bogens mord sker i Hørbylunde - og ikke mindst at der fra forfatterside er planer om to krimier mere om hospitalspræsten Ester Dahl og psykologkollegaen Andreas Krage. 
Så nu fanger bordet. Forfatteren må nok se at komme til tastaturet ... smile-humørikon

Lokalavisen Skanderborg: Ry får besøg af Døden ...

Artikel om 'Jeg får døden' i Lokalavisen Skanderborg:

Citat:
"Det ser fredeligt og idyllisk ud i Glarbo ved Ry, men inde bag de sprossede ruder i det lille, hyggelige træhus sidder Ane-Marie Kjeldberg og slår ihjel. Og hun har planer om flere mord." 

“Jeg får Døden handler om mord og overfald i et nyspirituelt miljø. Bogens detektivpar er ret usædvanligt, iden den midaldrende hospitalspræst Ester ikke er den slags, der hopper fra skyskrabertag til skyskrabertag eller slår morderen ud med karatehug. Hun indkredser i stedet morderen ved hjælp af sin erfaring med mennesker og sin evne til at få dem til at tale – og så ved hjælp af sin psykologkollega Andreas, der er tretten år yngre end hende."

JEG FÅR DØDEN: Anmeldelser og interview på vej. Og bibliotekerne har åbnet for bestilling

Hurra! Der sker lidt, nu hvor min krimi har været på gaden i en uges tid:

1) Der skulle efter sigende være to anmeldelser på vej!

2) Og jeg er blevet interviewet af Anja Christensen fra Ordlaboratoriet.com - formentlig vil mine vise(!) ord snart blive offentliggjort

3) Og - der er åbnet for bestillinger af bogen på biblioteket

Min Silkeborg-krimi er udkommet!

Forlægger Dorte Hummelshøj signerer mit forfattereksemplar

For en lille uge siden udkom min Silkeborg-krimi Jeg får Døden. Det er min fjerde roman (og jeg har også fået udgivet noveller og div. fagbøger), men også denne gang var det dejligt og spændende - måske særligt fordi min seneste papirbog udkom helt tilbage i 2008.
Det var dejligt at stå med en moppedreng i hænderne igen!

Dagen før udgivelsen mødtes jeg med min forlægger og signerede forudbestilte bøger - hvilket også var vældig, vældig hyggeligt.

På billederne man se hvordan :-)

Bogen kan købes i alle netboghandler samt bestilles hjem til enhver fysisk boghandel.

Jeg er i mit brancheblad Forfatteren: "Erotisk udgivereventyr".

 Der er en artikel af mig i den aktuelle udgave af Dansk Forfatterforenings blad.
Den har endda fundet vej til forsiden - under overskriften "Erotisk udgivereventyr".

Det lyder lidt frækt, men det er det sådan set ikke. Det handler om nye tider i forlagsbranchen, konkretiseret i beretningen om, hvordan jeg blev kontaktet af Lindhardt og Ringhof, som ville lydbogsudgive mine erotiske noveller "selv om" de forud "kun" var udkommet på microforlag.

Fordele og ulemper ved at have hjemmekontor – og nødvendigheden af at bruge fuldmægtig Jensen-tjekket

Jeg er en af dem, der laver stort set alt mit arbejde fra hjemmekontoret.
Det har mange fordele, men også en del ulemper. Og det kræver, at man kan være markant og tydelig.

At udføre sit arbejde fra pc’en hjemme på skrivebordet/spisebordet/sofaen/sengen er på mange måder ganske vidunderligt. For mig har det været den indlysende måde, især af økonomiske årsager: Min indtjening som forfatter, redaktør og skrivecoach er ikke enorm, og jeg sparer mange penge ved ikke at have en kontorplads ude i verden – ingen kontorleje, ingen transport til og fra job.

Så til fordelene hører altså:

• Først og fremmest økonomien

Desuden:

• Fleksibilitet mht. tid: Jeg kan starte min arbejdsdag klokken fem morgen eller klokken to eftermiddag, som det lige passer mig bedst. Er det solskin om formiddagen, kan jeg lufte hund og få min motion der eller passe haven – og så tage arbejdet, når regnen sætter ind over middag.

• Fleksibilitet mht. andre opgaver: Fx kan jeg drage omsorg for mine medmennesker i det, der egentlig er arbejdstiden. Arbejdet kan skubbes til sent på dagen eller sågar til nattetimerne. Jeg bestemmer selv. Det giver øget mulighed for at tage sig af familiens ældre, småbørn eller syge. (Men det er også en til tider vanskelig balancegang, se nedenfor under ulemper.)

• Fleksibelt miljø: Jeg kan sidde i sengen og arbejde, hvis jeg vil det. Eller ved spisebordet. Eller sofaen. Det kan give behagelig variation. Det kan også være særdeles gavnligt, hvis man har fysiske skavanker (fx som jeg: dårlig ryg), som ofte kan lindres ved at skifte arbejdsstilling
• Til det fleksible miljø hører også, at jeg kan arbejde i lige den påklædning, jeg har det bedst med – nattøj (sker ofte!), meget let sommertøj, ingenting eller særdeles uklædelig – men varm – fleecedragt. (Læste for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at rigtig mange med hjemmearbejdsplads sidder det meste af dagen i undertøj og ikke andet.)
• Endnu en del af de miljømæssige fleksibiliteter: Man kan have hunden eller katten ved sin side, mens man arbejder. Hyggeligt, afstressende og uden tvivl dermed produktivitetsfremmende.

• Ro: Ingen forstyrrelser fra et summende, snakkende kontorlandskab, ingen unødvendige møder.

Ulemperne:

• Manglende respekt for, at der arbejdes: Det kan til tider være vanskeligt for omgivelserne at forstå, at den der arbejder hjemmefra, virkelig arbejder – for hun går jo nu og da tur med hunden eller går i fem minutter og nipper roser. Og hun går nogle gange rundt i badekåbe eller slidt joggingdragt.
  Hvis du ydermere er en af dem, der bedriver PR på de sociale medier, kan det blive helt uforståeligt for omgivelserne. Facebook er da bare pjat, ikke sandt?! Selv hvis du får folk til at forstå, at aktivitet på Facebook og Instagram kan være PR, så kan det være endog meget svært for mange at kapere, at ikke kun opslag, hvor du skriver ”køb min bog” eller ”hyr mig som konsulent”, er PR, men at også alt ”fyldet” skal til – de hyggelige opdateringer, der får reklamerne til at glide ned.
  Og i det hele taget: Hun er der jo, hende med hjemmekontoret. Sidder lige der ved skrivebordet eller i sofaen med pc’en. Så må hun da sagtens lige kunne tage imod et uanmeldt besøg eller sludre en times tid i telefonen om løst og fast. Eller hjælpe med et eller andet praktisk, som slet ikke gælder liv og død, men bare lige kunne være rart at få klaret. Sjovt nok ville de mennesker, som ser sådan på den med hjemmekontoret, aldrig forvente at kunne bruge hende, der sidder i en kontorbygning i arbejdstøjet og med kollegerne omkring sig, på tilsvarende måde.

• Manglende selvrespekt: Hvis du arbejder hjemmefra, kan du selv være med til at give folk indtryk af, at det ikke er helt alvor. Hvis du lader dig forstyrre – snakker en times tid i telefonen med tante Oda midt i arbejdet; henter kringle og blomsterfrø til gamle onkel Henning eller tager imod fætter Didrik, som lige dumper ind og forventer en frokost og et par timers snak og en afsluttende kande kaffe – så går der skred i (selv)billedet af seriøst arbejde, som skal respekteres på lige fod med fuldmægtig Jensens nede i kontorhuset på Storgade.
  Den manglende selvrespekt kommer ofte af, at man føler, at man jo burde kunne finde ud af at være så fleksibel, at der er rum til alle disse private forstyrrelser – at dette er en pligtig del af livet på et hjemmekontor. Det er imidlertid en stor misforståelse – og rækker du først de private forstyrrelser (af den art, som ikke er livsvigtige) en lillefinger, så æder de grådigt hele armen. Tro ikke, at tanterne og onklerne og de andre selv vil sætte grænser (ofte ved de jo heller ikke, hvor meget de andre forstyrrer – de ser jo kun sig selv ringe op eller banke på din dør og aner ikke, at for en time siden var det tante Oline i og går både onkel Bertram og fætter Olfert).

• Skæve arbejdstider, der er svære for omgivelserne at forstå: Når du nogle gange holder formiddagen fri eller passer din syge bedstemor i et par dage, betyder det, at du til gengæld andre gange arbejder til klokken 20, 21 eller 23.59. Eller arbejder det meste af en nat eller en weekend. Det kan være svært for omgivelserne at begribe. Man kan ikke få lov at ringe til dig eller besøge dig inden for normal arbejdstid, men så er du ikke engang altid tilgængelig i den almindelige borgerlige fritid heller! Hvad er det da for noget!

• Husholdningens kalden: På hjemmekontoret er du fri for kollegernes støj. Til gengæld kan vasketøjet og det rodede køkkenbordet samt nullermændene forstyrre umådeligt og få dig til at løbe til og fra pc’en i et forsøg på at være husmor(eller –far) samtidig med at du er arbejdskraft. Dette kan især være tilfældet, hvis du har en stor og rodskabende familie eller en partner, som (udtalt eller uudtalt) forventer, at du da godt lige kan holde hjemmet i stand, når du nu er der hele tiden.

What to do – brug fuldmægtig Jensen-tjekket (blandt andet):

• Fortæl jævnligt både dig selv og dine omgivelser, at du arbejder på hjemmekontoret. Brug ordet arbejde.

• Lad dig ikke afbryde af forventninger, som du ikke finder rimelige. Lav evt. ”fuldmægtig Jensen på kontoret”-tjekket: Ville fuldmægtig Jensen på kontoret tage denne private samtale, modtage denne private gæst, passe dette nabobarn, foretage disse indkøb for moster Gerda, forlade skrivebordet for at hjælpe med at flytte denne havetraktor eller dette reolsystem eller ophænge denne lysekrone? Hvis nej, så skal du heller ikke, selv om du ”bare” arbejder hjemmefra. Sig venligt, men bestemt (og forbavset) nej, på samme vis som fuldmægtig Jensen ville gøre det.

• Lad dig heller ikke afbryde af urimelige forventninger, selv om de falder inden for borgerlig fritid. Har du planlagt at arbejde til kl. 23, så er det din ret. Og din pligt over for dig selv og det job, du bestrider.

• Brug markører: Har du familiemedlemmer eller andre i huset, som har meget svært ved at holde styr på, at du faktisk arbejder ved pc’en, så brug et eller andet symbol til at vise det. Du kan sætte en seddel på ryggen af din pc, hvor der står ”PÅ JOB”. Du kan også være mere subtil og fx iføre dig en bestemt trøje eller et par særlige øreringe, som kun bruges, når du er på arbejde.

• Hiv stikket ud: Det med private opringninger har jeg oplevet som noget af det vanskeligste ved at have hjemmekontor. Det har været rigtig svært for mange (måske især visse af de lidt ældre) at forstå, at jeg ikke lige kunne snakke midt i arbejdet. Til sidst tog jeg konsekvensen og hiver telefonstikket ud, når jeg arbejder. Mobiltelefonen er også slået fra eller på lydløs, og ofte har jeg også lange perioder i arbejdstiden, hvor jeg ikke tjekker mail, sms’er og FB-beskeder. Nogle i mine omgivelser finder det underligt, det ved jeg, men det er helt nødvendigt for min arbejdsro og dermed arbejdsevne.
  (Nu og da hører jeg denne indvending: ”Men hvad nu, hvis der sker noget? Så kan du jo ikke få besked.” Jeg har tiltro til, at hvis der (Gud forbyde det) sker noget virkeligt alvorligt, så når der nok besked frem ad anden vej end telefon og mail. Og er det mindre alvorligt, så kan der efterlades en meddelelse på mobilsvarer eller lægges en sms eller mail. Og førhen kunne vi altså PS heller ikke tilkalde hinanden konstant. Og det gik alligevel.)

• Først og sidst: Stå ved, at du rent faktisk arbejder fra dit hjemmekontor. Fortæl om dine nu og da forskudte tider. Brug ordet arbejde. Gentag. Link evt. til en artikel som denne, hvis du mærker, at det er svært for dig at få respekt om dit arbejde og den måde, det er organiseret.

At sælge bøger med privatlivet

Jeg har ofte i årenes løb fået at vide, at den bedste græsrods-PR for egne bøger er at bruge privatlivet til at sælge med. Eller den personlige historie, som det ofte betegnes.
Og jeg tror på det - for jeg er selv temmelig nysgerrig om andre forfatteres livsbaggrund og dens anvendelse i deres værker. Men jeg dur ikke selv til det.

Noget kan jeg godt fortælle om mit liv, min fortid, mine erfaringer.
Men når jeg nogle gange ser andre forfattere fortælle detailleret om kærlighedsliv eller barndom eller store sorger, så mærker jeg, at jeg slet ikke kan være med.
Når jeg ser andre, som i stedet forstår kunsten at antyde elegant og nysgerrighedsvækkende om deres liv, mærker jeg det også. At jeg ikke er gjort af det rette stof.
Jeg kan give nogle glimt i relation til en ny bog. Nogle få, konkrete glimt.
Men jeg kan ikke give den hele og store historie - ej heller de poetiske, antydningsvise og dog dybe indblik.

Engang sagde én til mig: "Men det er vel fordi, der ikke sker ret meget i dit liv. Du har vel bare altid levet meget stille og pænt" Jeg nikkede bare og mumlede et eller andet. For det var (heller) ikke én, jeg havde lyst at fortælle alt for meget.
Men ret beset, så er der sket en del - og det gør der stadig. Jeg har taget underlige valg, andre har, livet har snoet sig ad kringlede stier, jeg har levet i mærkelige situationer, har mødt specielle mennesker, involveret mig i dem.

Jeg kan bare ikke finde ud af at bruge det store, brogede billede til at sælge mine bøger. Noget i mig gør voldsom modstand mod det. Lige som jeg sjældent fortæller ret mange venner og den slags om det samlede billede. Nogle få, men virkelig meget få.

Bøgerne er der, og i dem er der nu og da ekkoer af dét, som jeg ikke kan fortælle direkte i forsøg på på rette vis at sælge de bøger. Længere end de ekkoer kan jeg ikke gå.

Måske er jeg alt for privat anlagt til at være forfatter i en tid som denne.
Eller måske skal jeg bare virkelig lære at gøre det, som jeg har ladet mig fortælle, at visse af de PR-drevne forfattere gør: Give småglimt af mit liv, fylde ud med fri fantasi - og give indtryk af, at dette er helheden, selv om jeg udmærket ved, at det ikke er. Altså skabe en fiktionaliseret virkelighed som salgsredskab.
Jeg ved det ikke.

Den 8. september udkommer min krimi 'Jeg får døden'. Jo, der er stumper af personligt materiale i den. Jeg har fortalt om det på Litteratursiden og på Facebook etc.
Der er også andre stumper og ekkoer af hændelser, mennesker og relationer, som jeg ikke har fortalt om nogen steder. Bortset fra i bogen. Den udkommer som sagt 8. september.

Forsalg af signeret udgave af min krimi 'Jeg får døden'

Krimi med signatur kan bestilles via nedenstående link - men KUN til og med 31. august. Herefter er der ikke mulighed for at få bogen med min signatur.
Bestiller man inden udgangen af august, får man NB krimien med 16 % forsalgsrabat.
http://www.candiedcrime.com/?page_id=235

Gratis læseprøve af min nye krimi

Godt nyt, hvis du er nysgerrig:
Nu kan du på Saxo downloade en læseprøve af min krimi. Det er selvfølgelig gratis – og du får hele starten af bogen inkl. det første mystiske dødsfald samt hospitalspræsten Esters foruroligende gensyn med en forsvunden veninde.
Og du møder den unge (og tiltrækkende) psykolog Andreas, som bliver Esters makker i opklaringsarbejdet i det nyspirituelle miljø, som veninden nu tilhører.
Se nærmere her.

Bolcher med blod

Det var en mand, og han var indsmurt i blod. Der lå mængder af slik rundt om ham – Lossepladsen fra Bonbon tydeligvis. Manden begyndte at græde som et barn, da hun bøjede sig over ham.
”Hvad er der dog sket?” spurgte hun. ”Hvor gør det ondt?” Hun rørte forsigtigt ved hans arm, og han skreg og rullede sig sammen til en kugle.
Han rystede over det hele. Det gik op for hende, at det var den retarderede Olav. Hun opdagede, at der var blodige bolcher i hans hånd. Hun forsøgte igen at trøste ham, rørte ved hans tilsyneladende uskadte kind, men han skreg af rædsel ved berøringen og stoppede derefter desperat bolcherne i munden med blod og det hele.
Så blev der sort yderst i hendes synsfelt, og hun måtte gå i knæ.

Uddrag af min krimi ‘Jeg får døden’, som udkommer om en måneds tid. Forsalg med rabat starter om få dage.

‘Fred og ro’ og ‘Marcipansøstre’ genudgives i e-format af Lindhardt & Ringhof

Hurra! Så kan det afsløres:
Mine to (papir)romaner ‘Fred og ro’ (2007) og ‘Marcipansøstre’ (2008) genudgives snart i e-bogs-form af Lindhardt & Ringhof. Kontrakten er netop undertegnet.
Jeg er vældig glad. Mildt sagt.

"Byder på en fuldstændig overraskende, tragisk vending, der hæver denne krimi langt ud over det ordinære"

 Hele omslaget til min kommende krimi 'Jeg får døden' er nu på plads. Bogen udkommer primo september.
Her er bagsideteksten til smuglæsning:

"Hospitalspræsten Ester bliver tilkaldt i forbindelse med et dødsfald. En kvinde, som netop er udskrevet fra sygehuset, dør efter en blodstyrtning — 500 meter fra sit hjem og tilsyneladende alene. Nærmeste pårørende viser sig at være Esters gamle veninde Minna. Men nu kalder Minna sig  Minnanette og færdes i det nyspirituelle fællesskab Jurten. Og så er hun bange. Dødsens ræd for noget, hun ikke vil fortælle.

Flere bizarre og gådefulde hændelser følger. Ester og den unge hospitalspsykolog Andreas indser, at noget er rivende galt i det alternative miljø omkring Minna. 

”Nej!” råbte Minna inde i gangen. ”Forsvind! Vig bort!”

”Hun er blevet gal,” sagde Ester.

”Det er bare os,” råbte Andreas mod ansigtet bag ruden. ”Ester og Andreas.”

I det øjeblik gik det op for Ester, at Minnas blik ikke var rettet mod hende og Andreas, men mod noget bag dem. Hun vendte sig.

En menneskeskikkelse aftegnede sig mod den lyse væg. Den stod bare der, gav sig ikke til kende, rørte sig ikke, men betragtede dem tydeligvis ufravendt. Lurende og tyst som et dyr på jagt.  

Jeg får døden er Ane-Marie Kjeldbergs fjerde roman. ”Troværdigt og medrivende," skrev Politiken om Marcipansøstre. 

Krimiforfatter Hans Schmidt Petersen om Jeg får døden:

"Et farligt, dødbringende eventyr, med et bestialsk mord og pludselige, rørende indblik i den menneskelige natur. Et eventyr, der til sidst byder på en fuldstændig overraskende, tragisk vending, der hæver denne krimi langt ud over det ordinære.""

Min kommende krimi sætter nyspiritualitet under lup - og så er der også diverse, der dør

Så er forsiden til min krimi ‘Jeg får døden’ blevet færdig. Den er kreeret af Caroline Kjellberg Juul Mortensen – og jeg er virkelig glad for den!

Om bogen:
“‘Jeg får døden’ er Ane-Marie Kjeldbergs fjerde roman – og hendes første krimi.  Den udkommer på forlaget Candied Crime. En spændende klassisk krimi, men også en fortælling, som ser nærmere på nyspirituelle og alternative helbredere. Hvad kan de? Hvad kan de ikke? Hvordan står det til med etikken? Hospitalspræsten Ester, den unge psykolog Andreas og forfatteren & ex-buddhistmunken Bastian ser på sagerne fra vidt forskellige vinkler, mens de forsøger at opklare dødsfald og voldelige angreb i den nyspirituelle gruppering Jurten.”

Bogen foregår i og omkring Silkeborg – og har for resten fået sin egen side på Facebook.

Udgivelse primo september.

Jeg får Døden - krimi udgives i efteråret

Her kommer en nyhed, jeg er meget glad for:
Min krimi Jeg får Døden udkommer i efteråret 2015 på det lille, men fine forlag Candied Crime.

Dens handling foregår i et alternativt spirituelt miljø, hvor et skattet medlem dør efter en operation. Omstændighederne er besynderlige, og hospitalspræsten Ester og hendes 13 år yngre kollega, psykologen Andreas, begynder at granske i sagen.
Snart sker flere overfald og dødsfald.

Foreløbig kan man læse lidt mere på bogens helt egen side på Facebook.

Om mit bidrag til “UDSØGT – danske erotiske historier”

På Litteratursiden kan man læse lidt mere om mit bidrag til antologien Udsøgt, som udkommer i dag på Byens Forlag og Metropolitan Art.
Citat:
"For mig er det nemlig vigtigt at forsøge at skildre det faktum, at erotik ikke (altid) kun er klaskende kroppe og fysisk kraftpræstation, men nogle gange i høj grad foregår oppe i hjernen, mellem to hjerner, to tankesæt."

”Skriver du erotik!? Du virker da ellers som sådan en sød og normal dame!”

Skal en erotisk forfatter være liftet, fedtsuget og med brystimplantater i den nedringede sorte latexkjole?  Forventes hun konstant at forsøge at trække forbipasserende ind i sovekammeret? Menes hun drevet af utøjlede instinkter og lave lyster?
Og forventes krimiforfatteren tilsvarende at gå med knive i ærmet og pusle med planer om at myrde naboen og svigermor? Og tilskrives horrorforfatteren at planlægge at hakke sine børn til fars, at have ædt katten samt konsekvent at gå rundt med blod ud ad mundvigen?

Det ligger nogle måneder tilbage, at jeg blev mødt med bemærkningen i overskriften. Den kom fra en fjern bekendt, og jeg fik ikke svaret særlig genialt. Faktisk fik jeg vist kun sagt noget så malplaceret som: ”Øh? Okay. Tak.”

Jeg var ganske paf over ytringen. For hvad lå der egentlig bag den? En forventning om, at man skal fremstå på en særlig – usød og unormal? – måde for at skrive erotiske tekster. Ser jeg ikke ud til rollen? Skal sådan én være ung, struttende og vildt udfordrende? Eller hvis halvgammel, så i det mindste liftet, fedtsuget og med brystimplantater i den udringede sorte latexkjole? Eller skal en erotisk forfatter hele tiden gå rundt og sige sjofle bemærkninger, flirte grænseoverskridende og forsøge at trække forbipasserende ind i sovekammeret?
Hvorfor egentlig?

Forventes krimiforfatteren at gå med knive i ærmet, pusle med planer om at myrde naboen og svigermor samt se olm og dyster ud og have siddet i fængsel?
Og forventes horrorforfatteren at planlægge at hakke sine børn til fars, at have ædt katten samt konsekvent at gå rundt med blod ud ad mundvigen?

Horrorforfatteren med cykelanhænger og cykelhjelm
Hvorfor er det tilsyneladende svært at forstå og forlige sig med, at erotisk fiktion er lige præcis fiktion på linje med krimi- eller horror-genren?
Lige som krimiforfatteren kan være en rar og fredelig oldemor med gråt hår og migræne, og horrorforfatteren en sød og kærlig far med cykelanhænger og cykelhjelm, så kan erotikforfatteren være en fredsommelig kone med have, hund og familie. En som mig, der mest går i uldne sokker og strikket trøje og ser til mine roser og lytter til solsorten.

Hvorfor forventes jeg at VÆRE (fordommen om) mine bøger, når Jussi eller Blædel ikke gør?
Hvorfor oplever jeg – og andre erotikforfattere – nu og da (halvdulgt fnisende og senstationsboblende) spørgsmål, om mine historier er selvoplevede? Jeg tror ikke, krimiforfatterne og horrorforfatterne nogensinde spørges om det samme.

Jeg har ikke svarene på alle mine egne undrende spørgsmål.

Jeg kan kun gentage: Nej, jeg er ikke mine bøger, og mine bøger er ikke mig. Ingen af mine erotiske fortællinger er autentiske beretninger fra mit liv. Som i al fiktion er der naturligvis stumper af oplevet stof – men jeg bruger min fantasi og fortælleevne præcis som krimiforfatteren.
Så derfor er det faktisk ikke spor gådefuldt, at jeg kan fremstå fredelig og almindelig – og ”sød” - i min Gudrun Sjödén-trøje, mine flade sko og hundekiks i frakkelommen.

Utøjlede instinkter og lave lyster
Det at skrive erotiske tekster, som jeg blandt andet gør (jeg skriver også helt andre ting), opfattes vistnok af nogle som en helt anden proces end anden fiktionsskrivning. Noget som pr. definition er lidt mere primitivt, uslebet og uovervejet end andre former for fiktion. Noget, der udspringer af utøjlede instinkter og lave lyster og giver et groft og primitivt resultat. Måske lå det også i kommentaren om, at jeg da ellers lignede en sød dame.
Og naturligvis findes der uovervejede, grove og primitive erotiske tekster. Ligesom der findes uovervejede, grove og primitive krimier og andre romaner.

Personligt lægger jeg som erotisk forfatter (og i øvrigt i min forfattergerning) vægt på at bruge sproget og det litterære udtryk godt og gennemarbejde mine tekster med omhu. På indholdsfeltet vægter jeg det genkendelige, det sansenære – og frem for alt oplevelsen af hengivelsen og overgivelsen til erotikkens kraft og ordløshed. (Sansning, hengivelse, overgivelse og ordløshed er i det hele taget emner, som optager mig.)
Og at prioritere sådan forudsætter ikke, at jeg som forfatter har siliconebryster, botoxlæber, femme fatale’de manerer og sort corsage.
Særligt udseende, specielle manerer og personligt udstyr kræves faktisk slet ikke af nogen art forfattere.

---

Hvis du vil have et indblik i, hvad denne ”ellers søde dame” skriver, når hun skriver erotik, har jeg i tilknytning til offentliggørelsen af denne artikel fået arrangeret, at prisen på min erotiske novelle Nat er nedsat til kr. 15, hvis du vel at mærke køber den hos Gopubli.sh – her.
(Og ja, novellen indeholder både kønsorganer samt flere personer, der har sex sammen på én gang (eller hvordan er det nu lige …?).)

I novellesamlingen Aktstykker vil du opleve mig fortælle mange gradueringer af erotik – fra det næsten umærkelige til det helt kontante, men alligevel nuancerede.

Min erotiske novelle Dén jul i Berlin, foregår i 60’ernes Berlin – og favner både ensomhed og brat overgivelse.