Om at lyve på Facebook - og om at have et distanceforhold

For nylig sagde en veninde til mig, at hun syntes, jeg løj på Facebook.
"Hvordan det?" spurgte jeg.
"Jo, jeg har oplevet situationer, hvor jeg vidste, at du var bekymret eller havde modgang, men alligevel bare skrev et eller andet glad på Facebook. Eller fortalte om dine bøger."

Ret har hun. Men jeg ville nu ikke kalde det at lyve. Jeg ville kalde det at vælge, hvad jeg har lyst at dele med hele verden.
Og jeg har det sådan, at jeg gerne vil holde visse ting for mig selv eller inden for den mere snævre kreds af nære venner og familie. Det kan også have at gøre med loyalitet over for andre mennesker.
Så nej, jeg fortæller ikke på FB om alle hurdler, sorger eller bekymringer i mit liv. Eller om alle glæder for den sags skyld.
Jeg ved, at nogle af mine FB-venner bruger mediet helt anderledes og fortæller mange detailler på alle fronter. Det må de også virkelig gerne - og jeg beundrer faktisk mange af dem for deres åbenhed og evne til at holde balancen i den åbne tilstand.
Men sådan fungerer jeg ikke.

Desuden er jeg mest af alt på Facebook for mine bøgers skyld. Jeg taler ikke kun om mine bøger (men jeg taler uden tvivl i visses øjne alt for meget om dem!), der falder også bemærkninger om mit forfatterliv og min øvrige tilværelse - for som Mary Poppins synger, a spoonful of sugar helps the medicine go down.

En anden ven bemærkede, at hun ikke fandt, at jeg reagerede ret meget på fælles bekendtes FB-opslag.

Det er sikkert rigtigt. Jeg liker og kommenterer lidt her og der - hvor jeg finder noget interessant eller tiltalende, eller hos folk, der synes at kunne bruge et skulderklap eller en hjælpende hånd med eksponering (af deres bøger fx). Jeg forsøger også i et eller andet mål at kvittere hos FB-venner, som liker og kommenterer hos mig. Men sagen er simpelthen, at jeg ikke er ret meget på Facebook. Der er så meget andet, jeg gerne vil bruge tid på: Fx mit arbejde, at læse, at være sammen med mine dyr og mine mennesker og ikke mindst at være udendørs.
Så min liken og kommenteren bliver mere punktnedslag end en hengiven kontinuerlig tilstedeværelse på venners vægge og på nyhedsfeedet.

Jeg er helt sikkert ingen ideel Facebooker. Jeg er alt for privat og alt for lidt til stede til den betegnelse.
Er jeg så en modvillig Facebooker? Nej, faktisk slet ikke. Jeg synes, det er et fedt medie, når man som jeg gerne vil sælge bøger. Facebook og jeg har bare ikke et nært samliv - vi har mere af et distanceforhold.
Men distanceforhold kan jo også være dybt tilfredsstillende, så jeg har tænkt mig at keep calm and carry on :-).