”Skriver du erotik!? Du virker da ellers som sådan en sød og normal dame!”

Skal en erotisk forfatter være liftet, fedtsuget og med brystimplantater i den nedringede sorte latexkjole?  Forventes hun konstant at forsøge at trække forbipasserende ind i sovekammeret? Menes hun drevet af utøjlede instinkter og lave lyster?
Og forventes krimiforfatteren tilsvarende at gå med knive i ærmet og pusle med planer om at myrde naboen og svigermor? Og tilskrives horrorforfatteren at planlægge at hakke sine børn til fars, at have ædt katten samt konsekvent at gå rundt med blod ud ad mundvigen?

Det ligger nogle måneder tilbage, at jeg blev mødt med bemærkningen i overskriften. Den kom fra en fjern bekendt, og jeg fik ikke svaret særlig genialt. Faktisk fik jeg vist kun sagt noget så malplaceret som: ”Øh? Okay. Tak.”

Jeg var ganske paf over ytringen. For hvad lå der egentlig bag den? En forventning om, at man skal fremstå på en særlig – usød og unormal? – måde for at skrive erotiske tekster. Ser jeg ikke ud til rollen? Skal sådan én være ung, struttende og vildt udfordrende? Eller hvis halvgammel, så i det mindste liftet, fedtsuget og med brystimplantater i den udringede sorte latexkjole? Eller skal en erotisk forfatter hele tiden gå rundt og sige sjofle bemærkninger, flirte grænseoverskridende og forsøge at trække forbipasserende ind i sovekammeret?
Hvorfor egentlig?

Forventes krimiforfatteren at gå med knive i ærmet, pusle med planer om at myrde naboen og svigermor samt se olm og dyster ud og have siddet i fængsel?
Og forventes horrorforfatteren at planlægge at hakke sine børn til fars, at have ædt katten samt konsekvent at gå rundt med blod ud ad mundvigen?

Horrorforfatteren med cykelanhænger og cykelhjelm
Hvorfor er det tilsyneladende svært at forstå og forlige sig med, at erotisk fiktion er lige præcis fiktion på linje med krimi- eller horror-genren?
Lige som krimiforfatteren kan være en rar og fredelig oldemor med gråt hår og migræne, og horrorforfatteren en sød og kærlig far med cykelanhænger og cykelhjelm, så kan erotikforfatteren være en fredsommelig kone med have, hund og familie. En som mig, der mest går i uldne sokker og strikket trøje og ser til mine roser og lytter til solsorten.

Hvorfor forventes jeg at VÆRE (fordommen om) mine bøger, når Jussi eller Blædel ikke gør?
Hvorfor oplever jeg – og andre erotikforfattere – nu og da (halvdulgt fnisende og senstationsboblende) spørgsmål, om mine historier er selvoplevede? Jeg tror ikke, krimiforfatterne og horrorforfatterne nogensinde spørges om det samme.

Jeg har ikke svarene på alle mine egne undrende spørgsmål.

Jeg kan kun gentage: Nej, jeg er ikke mine bøger, og mine bøger er ikke mig. Ingen af mine erotiske fortællinger er autentiske beretninger fra mit liv. Som i al fiktion er der naturligvis stumper af oplevet stof – men jeg bruger min fantasi og fortælleevne præcis som krimiforfatteren.
Så derfor er det faktisk ikke spor gådefuldt, at jeg kan fremstå fredelig og almindelig – og ”sød” - i min Gudrun Sjödén-trøje, mine flade sko og hundekiks i frakkelommen.

Utøjlede instinkter og lave lyster
Det at skrive erotiske tekster, som jeg blandt andet gør (jeg skriver også helt andre ting), opfattes vistnok af nogle som en helt anden proces end anden fiktionsskrivning. Noget som pr. definition er lidt mere primitivt, uslebet og uovervejet end andre former for fiktion. Noget, der udspringer af utøjlede instinkter og lave lyster og giver et groft og primitivt resultat. Måske lå det også i kommentaren om, at jeg da ellers lignede en sød dame.
Og naturligvis findes der uovervejede, grove og primitive erotiske tekster. Ligesom der findes uovervejede, grove og primitive krimier og andre romaner.

Personligt lægger jeg som erotisk forfatter (og i øvrigt i min forfattergerning) vægt på at bruge sproget og det litterære udtryk godt og gennemarbejde mine tekster med omhu. På indholdsfeltet vægter jeg det genkendelige, det sansenære – og frem for alt oplevelsen af hengivelsen og overgivelsen til erotikkens kraft og ordløshed. (Sansning, hengivelse, overgivelse og ordløshed er i det hele taget emner, som optager mig.)
Og at prioritere sådan forudsætter ikke, at jeg som forfatter har siliconebryster, botoxlæber, femme fatale’de manerer og sort corsage.
Særligt udseende, specielle manerer og personligt udstyr kræves faktisk slet ikke af nogen art forfattere.

---

Hvis du vil have et indblik i, hvad denne ”ellers søde dame” skriver, når hun skriver erotik, har jeg i tilknytning til offentliggørelsen af denne artikel fået arrangeret, at prisen på min erotiske novelle Nat er nedsat til kr. 15, hvis du vel at mærke køber den hos Gopubli.sh – her.
(Og ja, novellen indeholder både kønsorganer samt flere personer, der har sex sammen på én gang (eller hvordan er det nu lige …?).)

I novellesamlingen Aktstykker vil du opleve mig fortælle mange gradueringer af erotik – fra det næsten umærkelige til det helt kontante, men alligevel nuancerede.

Min erotiske novelle Dén jul i Berlin, foregår i 60’ernes Berlin – og favner både ensomhed og brat overgivelse.