mandag den 29. maj 2017

Jeg er ikke multiresistent

Gå en tur i skoven. (Jo, du har tid!)
Jeg dur ikke til flaskehalssituationer, og jeg er ikke blevet bedre til dem efter de par fysiske stresskollapser med vanvittigt højt blodtryk, besvimelser og afsindigt høje stresshormonmålinger, jeg har haft gennem årene.

Og jeg er der, hvor jeg igen lige skal huske mig selv på det:

At ikke alle er multiresistente multitaskere. At dem, der nu og da har gjort sig kloge på mit liv og ment, at jeg da ikke kunne have noget at være stresset over, ikke nødvendigvis ved ret meget (om mig og mit liv og/eller livet som sådan). Og stresshormonmålingerne og blodtryksmålingerne og besvimelserne var der jo lissom - håndgribelige facts, ikke sandt.

At jeg ikke bliver et bedre menneske af at presse mig selv ud i endnu en eskalerende stresssituation.

At min nuværende kedafdethed ikke skyldes en pludselig indsigt i den store modbydelige og helt ægte sandhed om mig - men blot er forårsaget af, at jeg har forsøgt at presse mig selv med vold og magt og selvdadel gennem en flaskehalset situation.

At jeg faktisk i en del situationer er og har været yderst udholdende.

At selv om der findes en håndfuld mennesker, som gennem årevis har syntes (og mere eller mindre subtilt vist mig), at jeg var et græsseligt menneske, og selv om det er en konstant belastning (og især, når man er træt og slidt), så findes der også nogle folk, som synes, jeg er OK at have i verden.

At min manglende multiresistens og manglende hårde hud på sjælen sandsynligvis er med til at gøre, at jeg har kunnet skrive skøn- og faglitteratur, som har bragt visse mennesker glæde og gavn af forskellig art.

Og remedierne i denne situation kender jeg jo godt:
Erkend situationen
Udvælg dagens to vigtigste opgaver. Udfør dem. Udsæt (eller drop) (meget kan droppes, når det gælder liv og død, og det gør det faktisk, når ekstrem stress er under genopsejling) alt andet.
Gå en tur i skoven. (Jo, du har tid!)
Træk vejret ned i maven.
Tal til dig selv som til en god ven, der er presset - nemlig venligt og med omsorg.

Og jeg minder mig selv om det en gang til:
At min manglende multiresistens og manglende hårde hud på sjælen sandsynligvis er med til at gøre, at jeg har kunnet skrive skøn- og faglitteratur, som har bragt visse mennesker glæde og gavn af forskellig art.
Så måske skulle jeg faktisk sige tak.









onsdag den 17. maj 2017

Sommerfolket er (også) en kærlighedserklæring til sommerhuset

Om fjorten dage udkommer første afsnit af min serie Sommerfolket. Sommerfolket er en række fortællinger om kærlighed og sanselighed i 1960'erne - men det er også en kærlighedserklæring til sommerhuset

Det begyndte med en primitiv bjælkehytte i Hemsedal i Norge, da jeg var otte år, en hytte, hvor jeg lykkelig drømte, at jeg var Heidi i Alpeonkels hjem oppe på bjerget. Og siden har de været i mit liv, sommerhusene og hytterne: Det smukke husmandssted på Ærø, den nybyggede hytte i Idre, det nedlagte landbrug ved en jysk skov, hytten i midnatssol på en fjeldtop på en nordnorsk ø; fiskerhuset på Fur, sommerhuset bogstaveligt talt på kanten af Vesterhavet - og alle de andre. Hvor har jeg tilbragt mange uger og måneder i sommerhuse og hytter i Danmark, Norge og Sverige! Lykkelige, lyse uger.
For sommerhuset kan noget helt særligt:

I sommerhuset har vi har følelsen af at være i kontakt med en oprindelig tilstand, en tilstand hvor naturen var størst og mennesket småt. Vi hengiver os til havet, himlen, sandet, skovene, fjeldene, læner os til dem og tanker ro.
Og med roen kommer friheden til at være den bedste udgave af os selv, til lige at trække vejret og mærke, hvor vi egentlig er i tilværelsen, og hvor vi gerne ville være.
Sommerhuse er drømmehuse, hvor nye ideer og muligheder viser sig for os. Vi opdager nye livsveje i småt og stort, vi finder ny kærlighed - eller genopdager gammel.
Og vi fantaserer og dagdrømmer, hvorved vores sjæl næres og styrkes til den videre færd.

Næring til drømmen og fantasien - og skriveriet
For mig er sommerhuset som drømme- og fantasisted blevet noget helt særligt i den del af mit voksenliv, hvor jeg har været forfatter, for hvor har jeg skrevet mange, mange sider i sommerboliger rundt om i landet.
Da jeg skrev Sommerfolket, sad jeg i novembermørket i et ensomt sommerhus med buldrende brændeovn og hunden ved min side for at nå min deadline, og det faktiske sommerhus og sommerhusene i fortællingen snoede sig sammen på en helt speciel måde.

Sommerhuset som begreb er en rød tråd i mit liv, og jeg fornemmer, at mange andre har det på samme måde. Og nu har jeg givet sommerhuset sin egen fortælling i Sommerfolket.
Eller rettere: Det er fem Vestkystsommerhuse, der "kommer til orde" i serien: Solbjørg og Ulfs monstrum med alle de arvede møbler; Toves lillebitte hytte, kyndigt og yndefuldt bygget af gamle margarinekasser; Frederiks hipt moderniserede arvestykke; Ingrids faldefærdige gamle fornemhed med alle de fine detaljer og ikke mindst Christian og Bodils velholdte landsted, som emmer af tradition og gode penge.

Om nogle af "mine" sommerhuse og sommerhusoplevelser er til stede i Sommerfolket? Ja, helt bestemt.
Men jeg siger ikke hvor - der må læserne selv have lov at gætte.

---

Sommerfolket udgives af Lindhardt og Ringhof / Saga som en digital serie på seks afsnit (lydbog og e-bog) samt efterfølgende som papirbog. Første afsnit udkommer 1. juni 2017.

..